Teglværket på Drejø (1899 – 1917)
Morten Hansen, der ejede Klintegården fra 1879 – 1907, var en fremsynet mand, hvilket han ikke havde fra fremmede. Hans far havde bemærket, at der, hvor store sten blev gravet op på markerne, groede kornet bedre, hvilket han anså var fordi jorden indeholdt meget mergel – den måtte kunne udnyttes! Han begyndte derfor at grave merglen op og strø den ud på marken – med gode resultater, trods de andre bønders hovedrysten. Snart begyndte de dog selv på at mergle, da de så resultaterne. Som det siden har vist sig, skete der desværre det, at ”den ekstra gødning” kun holdt ganske få år! Man sagde dengang:: ”at mergel gør rig fader, men arm søn”!
Sønnen, Morten Hansen fik nu ideen med at udnytte det ler, der var så rigeligt af på hans marker ud mod klinterne og Næbbesodde. Han fik fat på en teglbrænder, som han fik til at laveen prøve på mursten; prøverne viste sig at være gode. Nu kunne man gå i gang. På herregården Tisselholt på Fyn fandt Morten et nedlagt teglværk, som han købte i 1899. Materialerne blev sejlet til Drejø, og de brugte bygninger kom op at stå yderst på Næbbesodde i Skoven. Der skulle arbejdere til teglværket, og de skulle have et sted at bo, så der blev opført huse til dem også. Nu kunne man gå i gang. Leret blev gravet ud, og det skulle nu æltes sammen. Ælteværket blev trukket af heste i en rundgang - de første råsten blev formet, og der blev opført en højovn. Nu kunne den første brænding begynde. En af arbejderne fik lov til at bruge disse sten til facaden på sit hus, som han byggede i 1901. Det var Prip´s Hus, som Jens Hansen købte o. 1950, da han blev pensioneret. Jens Hansen var søn af Morten Hansen.
Økonomien gik ikke så godt. Morten Hansen havde betalt alt selv, men det kunne ikke blive ved med at gå, så man måtte finde på noget andet. Man samlede derfor øens beboere, og blev enige om, at tegne aktier til en pris à 75 kr. stk. Morten Hansen blev formand, og man begyndte at udbygge og modernisere bygningerne. Der blev bygget en bestyrerbolig og ansat en teglværksmester, der hed I. Friis og hans hustru Erna. Der blev ligeledes ansat en fyrpasser, der havde en uddannelse som sådan. De øvrige arbejdere var mest fra Drejø, bl.a. Jens Hansen (Degn), Jens Hansen (Østmark), Peder Espensen Pedersen (jordemodermanden), Hans Jepsen (Apoteket), Niels ”Gade” Nielsen, Mads Pedersen (Skrædder). Der var ca. 8-10 mand ansat ved teglværket. Der blev produceret 1 – 2 mill. Mursten om året. Det lyder måske af meget, men dog var det ikke nok. Det var svært at få dem fra øen – og dyrt. Man blev enige om at sælge værket efter 18 års drift. Det blev solgt med tab i 1917 til 2 fra Svendborg, Købmand Foldager og sagfører Lacoppidan Petersen samt en teglværksmester. P.g.a. prisen kunne de køre det billigere, og dermed en konkurrent til de øvrige teglværker på Fyn. Resultatet blev, at Stenstrup Teglværk ret hurtigt købte det, og rev det hele ned – så var den epoke slut.
Eggertsvej 42
Kilde: www.drejøarkiv.dk
Jørgen Peder Laurits Pedersen
Født 12. oktober 1886 på Tved Mark i Tved sogn, Svendborg amt og døbt i Tved kirke d. 14. november 1886.
Moder er ugifte Maren Pedersen (Pedersdatter) født 22. maj 1853 i Stavreby, Jungshoved sogn, Præstø amt. Hun var på fødselstidspunktet i huset hos Indsidder Lars Kristian Jørgensen, Tved Mark.
Fader er udlagte sømand Jørgen Pedersen af Ollerup. Faderskabet dokumenteres af sognerådet: "moderen opholdt sig på 10 månedersdagen for barnets fødsel i Bregninge på Tåsinge" (og mere vides ej)
D. 28. marts 1890 bliver Maren gift i Vejstrup kirke, Svendborg amt, med røgter Adolph Christian Eriksen, født 8. september 1865 i Skårup,Skårup sogn, Svendborg amt
Samme år som 4-årig kommer Jørgen Peder i pleje hos Murer Kristen Rasmussen og hustru i Tved.
Som 8-årig kommer Jørgen Peder ud at tjene for fremmede.
D.22. januar 1895 føder Maren det næste barn, Karen Marie Kristine Eriksen, mens familien bor på Hesselagergård i et familiehus, kaldet "Malkehuset" i Grønneskov, Oure sogn. De ernærer sig som fodermester og ved malkning/husgerning.
D. 11. april 1900 får Maren og Adolph så deres 3. barn, Hans Marius Eriksen, boende i Tiselholt familiehus, Vejstrup sogn
Folketællinger 1890, 1901, 1906, 1911 i Vejstrup og Oure omtaler ej Jørgen Peder.
1899 stiftes Drejø Teglværk (og det formodes, Jørgen Peder søger hertil fra fastlandet (læs artikel))
17. marts 1908 er Jørgen Peder Dragon (hvor vides ej) indtil 25. oktober 1909.
Jørgen Peder møder Kirsten Kirstine Rasmussen født 31. oktober 1894 i Hjelmshoved på Drejø.
D. 2. marts 1913 bliver de 2 gift i Drejø kirke og forlovere var: teglværksmester Friis og fisker og agerbruger Morten Skov Rasmussen, begge Drejø.
D. 11. september 1915 fødes deres 2. barn, Martin Børge Christian Pedersen. Familiens bopæl er Fåborgvej 26 i Sørup sogn,Svendborg amt.
1915 (ca.) kommer Jørgen Peder i Arbejdsmændenes bestyrelse, hvor han sidder i 30 år og opnår at blive æresgæst ved afd. A's 60 års stiftelsesfest i 1952.
D. 2. september 1918 fødes deres 3. barn, Aage Marius Pedersen. Bopælen er Rantzausminde, Egense sogn, Svendborg.
D. 27. marts 1921 dør Maren. På det tidspunkt bor hun og Adolph i Langå sogn, Svendborg amt. (Tid og sted hvor Adolph dør kendes ikke (endnu))
1921 bor Jørgen Peder og Kirsten Kirstine med deres 3 børn i Egense sogn. Jørgen Peder ernærer sig som jord- og betonarbejder hos entreprenør Mortensen, Svendborg.
1936 bygger Jørgen Peder villaen Eggertsvej 42, Svendborg.
1937 bliver Jørgen Peder medlem af Svendborg Byråd, hvor hans store indsats ligger i socialudvalget, (hvor han straks bliver formand), gade- og vejudvalget og i børneværnet. Sideløbende dermed gør Jørgen Peder en pionergerning i DUI gennem hele sit liv. Også på Havnen er Jørgen Peder Formand. Og han er den første Formand i Fællesledelsen. Han sidder også i den socialdemokratiske Organisationsledelse. Indenfor Gade- og vejudvalget foreslår han forbedringer og udbygning af byens veje.
30 sept. 1952 dør Jørgen Peder Laurits Pedersen pludseligt. I Svendborg avis skrives bl.a.: "Skuffelser kom han også ud for i sit offentlige virke, og det gjorde ham mere end ondt, når ondsindet sladder spredtes om partifæller eller ham selv, som det desværre også skete.Men han bar også dette med oprejst pande. Peder Pedersen efterlader sig hustru og tre voksne børn, to sønner og en datter, for hvem han var en god mand og far, og han var levende interesseret i familiens ve og vel. Det tyngede ham, at sygdom ramte hans kone og en søn i Sønderborg urimeligt hårdt. Arbejderbevægelsen har mistet en god og trofast søn. Nu er der kun de mange gode minder tilbage om Peder Pedersen. Dem vil vi ære."
D. 31. januar 1890 er de 2's første barn, Olivia Kathinka Eriksen født i Tiselholt Familiehus, Vejstrup sogn. Denne datter får som 19-årig og ugift et barn, Svend Aage Hvidtfeldt Lorentsen d. 21. februar 1909, mens familien bor i "Polakhuset" i Oure. Faderen er udlagt Henrik Hvidtfeldt Lorentsen iflg. Sognerådets erklæring af 5. april 1909. Barnet kommer i pleje hos Maren og Adolph.
D. 27. april 1913 fødes deres første barn, Marie Katrine Pedersen, døbt i Drejø kirke d. 25. maj 1913. Bopælen er Drejø Teglværk.